Nogle gange...

har man bare ikke lyst til at diskutere med folk der ser ud til at veje nok til at man ville dø hvis de satte sig på en.

Undskyld.

Garder

Jeg synes at Garder der går rundt og forsøger at få en helt masse messinginstrumenter til at lyde godt som samspil, er spild af penge. Og de statsstøttede er spild af skattekroner. Og dem der bliver eskorteret af fire politimænd er helt latterligt meget spild af alle former for ressourcer, især når den halvflommede, snart-pensionerede politimand beordrer en til IKKE at gå over vejen, selvom man SAGTENS kunne have nået det uden at forstyrre Garden, men i stedet bliver nødt til at stå i pisseregnvejr og lytte på deres elendige truthorn og undre sig over hvordan deres nakke kan holde til vægten af de der fjollede bjørneskindshuer. Måske de har obligatoriske nakkemuskeltræningsøvelser?

Læge

Min læges gulve er lidt nussede. Nusset linolium er ikke helt vildt lækkert. Det er bare blåt og grønt og grimt og ser uhygiejnisk ud og man har ikke lyst til at røre ved noget. Jeg forestiller mig at jeg sidder i Østeuropa, med den forskel at gardinerne er af bomuld.

Din bildør

I lørdags åbnede en mand sin bildør lige foran min søster da hun kom cyklende. Hun kom ikke slemt til skade, men fik nogle knubs, og cyklen var heller ikke helt happy. Ikke desto mindre sad vi femogenhalv time på skadestuen, hvilket måske mest var for forsikringens skyld, men også fordi det nu engang gjorde ondt på søsteren.
I dag blev samme søster igen ramt af en bildør der blev åbnet mens hun kom cyklende. Vel at mærke mens hun var på vej hen for at få cyklen fikset for de tæsk den fik i lørdags. Denne gang gik det kun ud over en computertaske, men det synes jeg ærligt talt også er slemt nok.
Når jeg har fortalt venner og bekendte på min vej hvad der er sket med min søster (som uden tvivl slap heldigt) har det resulteret i at de har fortalt historier om lignende tilfælde. For eksempel var der historien om pigen hvor døren ramte hende på en sådan måde at hele ansigtet skulle bygges om og hun derfor ikke ligner sig selv længere. Og historien om en venindes veninde der blev ramt af en taxi-dør, hvor passageren bare gik sin vej og taxaen kørte afsted, mens pigen lå og rodede rundt på cykelstien på Nørrebrogade.
Pointen er egentligt bare at jeg synes det kunne være ret lækkert hvis folk lige gad at kigge sig for inden de åbnede bildøren. Mange tak.

Kære busser

Jeg ved ikke om nogen har bemærket det, men i store træk er sneen faktisk væk, så kunne I måske tænke jer at begynde at køre nogenlunde normalt igen? Altså ikke sådan med fire busser på én gang hver halve time.
På forhånd tak.
Venlig hilsen Nanna

Føtex

For det første er det lidt synd for mig fordi jeg er forkølet og snart skal til eksamen og jeg har i virkeligheden slet ikke lyst. Dernæst tog jeg i Føtex et tophemmeligt sted i Danmark.
Jeg kan sådan set egentligt meget godt lide alt det der med at man selv kan tjekke ud, men for dælen hvor føler jeg presset når man står der og selv skal scanne og betale og putte i poser og tasker og IKKE tabe sin pung og huske sit kort og den næste kunde ånder én i nakken og står klar til at springe til før end den hårdtarbejdende maskine er færdig med at fortælle mig at jeg skal huske mine varer.

Lorte sne

I bund og grund kan jeg godt lide sne. Jeg kan godt lide efterår og vinter og hygge og mørke og lys. Det glemmer jeg bare lidt når jeg står midt i det. Og for eksempel kan jeg ikke lide når sneen bliver presset helt sammen og bliver til is, og det bliver glat og så vil jeg helst ikke cykle. Når jeg så alligevel cykler og lige når at tænke at det da ikke er så slemt igen, så kommer jeg til et rødt lys og må stoppe op og vipsvaps forsvinder foden under mig og så ligger jeg ligesom der. Avs.

Dette er ikke en særligt god post, men jeg har ondt af mig selv, og da jeg forsøgte at trøstedrikke cola, skulle jeg først bruge fem minutter på at åbne den. Så nu har jeg også ondt i hånden. Til gengæld blev jeg glad da jeg gik (det her var efter jeg var væltet og havde accepteret at jeg ikke skulle sidde på en cykel mere i dag) ud ad Nørrebrogade og en kvinde sang Buster for sin datter. Hendes stemme var ikke vidunderlig, men det virkede så overskudsagtigt og smukt at jeg næsten græd. Hurra for mødre, de gør altid alting lidt bedre.