Lorte sne

I bund og grund kan jeg godt lide sne. Jeg kan godt lide efterår og vinter og hygge og mørke og lys. Det glemmer jeg bare lidt når jeg står midt i det. Og for eksempel kan jeg ikke lide når sneen bliver presset helt sammen og bliver til is, og det bliver glat og så vil jeg helst ikke cykle. Når jeg så alligevel cykler og lige når at tænke at det da ikke er så slemt igen, så kommer jeg til et rødt lys og må stoppe op og vipsvaps forsvinder foden under mig og så ligger jeg ligesom der. Avs.

Dette er ikke en særligt god post, men jeg har ondt af mig selv, og da jeg forsøgte at trøstedrikke cola, skulle jeg først bruge fem minutter på at åbne den. Så nu har jeg også ondt i hånden. Til gengæld blev jeg glad da jeg gik (det her var efter jeg var væltet og havde accepteret at jeg ikke skulle sidde på en cykel mere i dag) ud ad Nørrebrogade og en kvinde sang Buster for sin datter. Hendes stemme var ikke vidunderlig, men det virkede så overskudsagtigt og smukt at jeg næsten græd. Hurra for mødre, de gør altid alting lidt bedre.