Tuesday, September 7, 2010

Planter

Endnu en lille fortælling om en cykeltur ud ad Nørrebrogade:
Jeg cykler. Jeg bliver vred og bitter på alle dem der cykler i vejen og er bevidst om at jeg sikkert også har mine fejl og mangler og husker på at de færreste gør det for at genere mig, men bare er ignoranter der ikke er opmærksomme på at jeg er verdens centrum og derfor kræver fuld cykelfrihed :)
Ej okay, selvom jeg har mange negative ting at sige om københavneres cykeltekniker (oh yeah, der kommer brok, bare vent!), er det der generer mig mest faktisk alt det uvæsentlige lort der stikker ud fra fortovet og er pissefarligt når man kommer cyklende i fuld fart. For eksempel planter. Hvorfor er det okay for en blomstersælger at stille varer så langt ude på fortovet at det fylder på cykelstien? Man er jo i overhængende fare for at få stukket øjet ud af en palme bare fordi man vælger ikke at tage bussen. Og når cyklisterne kører i to lag kan man ikke sådan lige trække ud for så ender man i en kæmpe bunke bøjet metal og sure miner foruden lidt blod og måske udrykning og erstatningssager og jeg skal lige love for at min fantasi kan forestille sig nogle skrækscenarier.

No comments:

Post a Comment