Wednesday, August 18, 2010

Hold fast hvor skal jeg til at brokke mig!

Dette er min brokkeblog. Dette er mit frirum til at komme ud med al den vrede der sådan går og samler sig. For jeg har opdaget at jeg på mit 22. leve år er begyndt at føle mig som en sur gammel mand. Alt jeg mangler er måne, høreapparat og en stok til at slå ud efter folk med.
Sådan er jeg indeni. Gammel og bitter. Men det er bare meget sjældent jeg får det ud af systemet. Jeg er opdraget til at vise hensyn og til at undskylde andre menneskers dårlige opførsel. Det er jo nok ikke personligt når folk kører megaråddent ind ad Nørrebrogade. Men det er sgu stadig helt igennem forbandet irriterende.
Og nu er jeg begyndt at kunne mærke det. Min energi bliver brugt på at være sur over andre menneskers fejlagtige opførsel, det tærer på min hjerne og mit hjerte og stensikkert også på mit blodtryk. Jeg kan mærke et vist ubehag i maven. Mine kæbemuskler er begyndt at være spændte bare jeg tænker på turen fra Nordvest til Nørreport. Og det er jo ikke sundt.
Jeg har ikke lyst til at dø som 35-årig af et hjertestop bare fordi jeg ikke kunne finde ud af at udtrykke min vrede. Derfor denne blog. Derfor denne bitre sprutten, der gerne skulle give mig lidt mere overskud i den anden ende. For jeg har altså ikke lyst til at være så skide sur.

No comments:

Post a Comment