Efter tre sabbatår går jeg nu i gang med en uddannelse. Som sproglig student med den gamle karakterskala som målestok er mine valgmuligheder begrænsede, men det er en helt anden omgang brok.
Et eller anden underligt teoretisk sted dybt inde glæder jeg mig til at komme i gang med at lave noget. Jeg har det fint med at skulle til at læse og skrive og lytte. Men jeg ser satme ikke frem til to uger med intro og rustur. To uger hvor det anbefales at jeg sætter resten af mit liv (hermed også mit job) på pause så jeg kan rende rundt og lære nye mennesker at kende. Nye mennesker er en god ting, men navnelege, bonding-opgaver og uhæmmet druk passer bare usandsynligt dårligt til mit temperament. Det bliver sikkert fint nok, men øv hvor jeg bare slet slet ikke glæder mig.
Og det vil jeg sgu have lov til. Jeg ved at jeg ikke er alene. Jeg har tænkt mig at tage på rustur og gøre hvad der forventes, men ingen kan tvinge mig til at nyde det eller synes det er sjovt og fedt. Lad os se om jeg bliver positivt overrasket. Jeg krydser fingre, for det kunne da være lækkert hvis uni viser sig ramme ud over mine klichéfyldte forventninger.
No comments:
Post a Comment